Børnenes egne aktiviteter
Den fri leg på barnets eget initiativ, udvikler fantasi og sociale kompetencer. Barnets opstart af ny leg eller deltagelse i en igangværende leg, kommer til at lære barnet kompetencer det kan bruge resten af sit liv.
Pædagogiske aktiviteter
Ugentlig planlægger vi voksne en række aktiviteter, der tilgodeser de rammer som Den Styrkede pædagogiske læreplan udstikker, så jeres barn kan få de bedste muligheder for læring, dannelse og at udvikle sig og finde sig selv. Vi voksne planlægger og er altid deltagende sammen med børnene, enten som de som går forrest, ved siden af eller bagved. Børnene bliver udfordret på motorikbaner. Undersøgende natur oplevelser. Kunstnerisk udfoldelse… Mulighederne er mange.
Aalborg kommune tilbyder en række kulturelle aktiviteter for børn. Vi benytter dem flittigt, så en tur i teateret eller biografen sker med jævne mellemrum.
Dagligdagens aktiviteter
Børns læring står aldrig stille. De voksnes tanke omhandler dannelse og læring.
Vi øver hele tiden. Eksempelvis når vi spiser, øver vi bordskik. Når vi er på gåtur, øver vi at passe på hinanden samt at begå sig i trafikken. I garderoben øver vi at blive selvhjulpen og i at hænge sit tøj på plads. På legepladsen giver vi plads til vores børnehavekammerater. Ved leg øver vi at invitere andre med. Vi øver i vores sprogbrug overfor hinanden. Vi øver den sociale kontakt…